I   Elbrændt Lertøj   I   Maj 2015   I

 

Dette værk er et selvportræt, skabt i en form for magisk realisme, hvor det naturalistiske og det abstrakte udtryk bevidst forenes. Formen er inspireret af den franske billedhugger Philippe Faraut.

Den abstrakte struktur omkring ansigtet, er tænkt som en sammenhængende bevægelse uden tydelig begyndelse eller afslutning, hvilket skaber et visuelt lukket rum omkring skulpturen. Intentionen er at undersøge, hvordan det figurative kan smelte sammen med mere åbne, formeksperimenterende elementer.

Samtidig fungerer skulpturen som et teknisk og æstetisk forsøg på at udfordre lerets naturlige tyngde. Målet har været at opnå et udtryk af svævende lethed hvor materialet fremstår legende, til trods for dets fysiske masse og densitet.

​