I   Hvid stentøjsler   I   Juli 2020  I
 

For nogle år siden læste jeg om Aristofanes, en komediedigter fra Antikken, som i en tale gengivet i Platons Symposion forklarer, hvorfor vi søger kærligheden i et andet menneske. Ifølge Aristofanes var mennesket oprindeligt et helt væsen med to køn, fire arme og fire ben. Men da disse væsner blev for overmodige over for guderne, besluttede guderne at halvere dem istedet for at udrydde dem. Siden da har vi ledt efter vores tabte halvdel for at blive hele igen.

Da jeg for nylig mødte kæresteparret Adrian og Adrian, blev jeg mindet om Aristofanes’ fortælling. Der var noget ved deres forbindelse, og ikke mindst det, at de deler navn, som gjorde dem til en oplagt levende fortolkning af ideen om, at kærligheden er en søgen efter at blive hel igen.