DEN UKENDTE PIGE FRA SEINEN
I Patineret gips og resin I April 2018 I
I slutningen af 1800-tallet blev liget af en ung pige, anslået til omkring 16 år, fundet i Seinen i Paris. Patologen, der obducerede hende, blev så betaget af hendes ansigtsudtryk og det gådefulde smil, at han tog en gipsafstøbning af hendes ansigt. Ingen genkendte hende, og hendes identitet forblev ukendt – heraf navnet Den ukendte pige fra Seinen.
I 1950’erne blev den norske legetøjsproducent Åsmund Lærdal bedt om at udvikle verdens første træningsdukke til undervisning i hjertelungeredning. Med sin erfaring i blød plastproduktion og inspireret af dødsmasken fra Seinen, valgte han at bruge den unge piges ansigt som model. Dukken blev kendt som Resusci Anne, og hendes ansigt omtales ofte som de mest kyssede læber i verden.
Denne skulptur er mit forsøg på at genoplive den døde pige fra Seinen. Jeg har tilføjet en venstre brystkasse som reference til genoplivningens fysiske praksis, en sammensmeltning af liv og død og indlede det paradoksale i at forsøge at genoplive en dødsmaske.
*Skulpturen kan også bestilles i bronze.



